Fradrag i ressourceforløbsydelse 29-09-2022
På kurset kommer vi rundt om reglerne og praksis om fradrag i ressourceforløbsydelse belyst ud fra lovgivning og Ankestyrelsens praksis.
Indhold
Ankestyrelsen behandler klagesager om ressourceforløbsydelse og vi omgør omkring 40 pct. af de kommunale afgørelser om ressourceforløbsydelse.
På kurset får du en introduktion til reglerne om ressourceforløbsydelse og gennem konkrete eksempler fra Ankestyrelsens praksis sætter vi fokus på de problemer, vi typisk ser i sagerne. Vi kommer også ind på afgørelsesbegrebet, partshøring og begrundelsen for en afgørelse om fradrag i ressourceforløbsydelse.
Det får du ud af kurset
Du får et grundlæggende kendskab til reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse og Ankestyrelsens praksis på området og bliver bedre til at behandle sager om fradrag i ressourceforløbsydelse.
Hvem kan deltage?
Kurset er målrettet nyere kommunale sagsbehandlere uden juridisk uddannelse. Har du stor erfaring, men vil have genopfrisket reglerne og høre om den nyeste praksis, er du også velkommen. Andre faggrupper i kommunerne, også jurister, må gerne deltage.
Tilmelding
Fristen for tilmelding til kurset er 30 dage før kursusstart. Hvis der fortsat er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb og kurset bliver gennemført, kan fristen udvides til 7 dage før kursusstart. Tilmelding er bindende.
Kurset afholdes med fysisk fremmøde, men kan under særlige omstændigheder blive omlagt til online undervisning til reduceret pris. Se vores handelsbetingelser.
Tidspunkt
09.30 til 16.00
Sted
Hotel Scandic Sydhavnen